Historien

Vi er stolte af vores historie

I 1855 blev kimen lagt til det, der i dag er vores virksomhed.

Anders Lindberg (1926-2001) havde en stor interesse: Slægtsforskning. Vi har været så heldige at hans datter - Unni Lindberg - har sendt os materiale om vores virksomheds historie. Det sætter vi stor pris på, og vil gerne dele den med jer. Som efternavnet antyder, er Unni og hendes far i familie med den familie Lindberg, som vores virksomhed har sit navn efter.

Johan Frederik Christensen

Johan Frederik Christensen - grundlæggeren af den første smedie i 1855. Johan giftede sig med Ane Kathrine Bjerrum, og de fik 6 børn. Et af børnene - Chrestine Marie - giftede sig med Peter Povlsen Lindberg, som købte smedien af Johan i 1888.

Det originale tinglysningsdokument

Det originale tinglysningsdokument fra 1888. For ejendommen betale Peter Povlsen Lindberg 900 mark, og derudover til Johan Frederik Christensen bl.a. 1 liter mælk og et halvt pund smør om ugen, frit underhold og nødvendig påklædning, årligt 1,5 tdr. rug og 1 tdr. byg, 20 pund flæsk og 5.000 stykker tørv.

P-Lindberg i 1907

P. Lindberg ca. 1907 - Østergade 21 i Rødding (erhvervet i 1893).

P-Lindberg i 1912

P. Lindberg 1912 - inkl. arbejdshest ståeende foran vores daværende virksomhed.

P-Lindberg i 1923

P. Lindberg 1923. Forretningen er nu overtaget af sønnen Poul Frederik Lindberg (i 1920).

P-lindberg i 1926

P. Lindberg 1926 - billedet viser det nye værksted, der blev bygget.

P-Lindberg i 1930

P. Lindberg 1930. Stadig på adressen Østergade 21, men stråtaget er skiftet ud med tegl, og der er kommet vinduer på 1. salen. Og så har vi fået telefon ...

P-Lindberg i 1966

P. Lindberg 1966. Forretningen har nu til huse i Østergade 19-21, da nabogrunden blev købt i 1940. Billedet er taget 1 år før Peter Lindberg overtager forretningen efter sin far.

P-Lindberg i dag

P. Lindberg A/S i dag. Vi flyttede fra Rødding til Vejen i 2000, og bor nu på Sdr. Ringvej 1.
Forretningen har vi overtaget af Peter Lindberg i 1989, og vi er stolte af at kunne føre vores historie tilbage til 1855.