Frostsikring i stalden og på marken

En gennemsnitlig hest på 500 kg drikker omkring 25 L vand om dagen, hele året rundt. En ko drikker helt op mod 100 L. Når temperaturen falder til under frysepunktet, fryser vandet, både inde og ude. Så hvis du ikke er forberedt, får dine dyr intet vand. Der findes mange husmoderråd, der skulle hjælpe med at holde vandet frostfrit. Men disse metoder er ikke sikre, og skulle de fejle om natten, eller mens du er på arbejde, kan dine dyr risikere at stå uden vand i mange timer.

For at sikre at dine dyr altid har adgang til vand, uanset temperatur, anbefaler vi at du følger vores guide til frostsikring.

 

Se alle produkter

P. LINDBERGS FROSTSIKRINGSGUIDE

Frostsikring i stalden


Hvis din stald ikke er opvarmet, skal din vandforsyning frostsikres. Vi anbefaler at bruge drikkekopper, uanset om du har får, geder, heste eller kvæg. 
Nogle heste og får bryder sig ikke om at skulle trykke ned på kopper med muleplader. Derfor anbefaler vi for en sikkerheds skyld drikkekopper uden muleplader.

Frostsikringsanlæg

Den nemmeste løsning er helt klart et frostsikringsanlæg, som altid sørger for at vandet, der flyder ud til drikkekopperne, har den rigtige temperatur. Sæt blot frostsikringsanlægget til vandhanen og sørg for der er strøm til anlægget. Her kan det være nødvendigt med en transformer, hvis du har almindelige stik. Se alle vores frostsikringsanlæg her.

Hvis du har mange drikkekopper, kan du få brug for en ekstra pumpe. Er du i tvivl om hvorvidt du har behov for en ekstra pumpe, kan du kontakte os på mail, tlf. 70 21 26 26 eller i chatten, alle hverdage 8-16.

Frostsikring af vandrør eller vandslanger

Ligesom på marken, er det vigtigt at sørge for at dine vandrør er beskyttede mod frost. Hvis du ikke har et frostsikringsanlæg, anbefaler vi at du snoer frostsikringskabler omkring dine rør. De skal nøje placeres og derefter tapes fast, så du undgår kortslutninger og får en optimal ydelse. Du kan i princippet også bruge rørisolering, men dyrene kan være mere tilbøjelige til at bide i dem.

Det er vigtigt at fastgøre både kabler og rør forsvarligt, så dyrene ikke kommer til skade. Se alle vores frostsikringskabler her.




Frostsikring på marken


For at komme godt i gang med frostsikring på marken, bør du starte med at overveje, om du vil bruge drikkekop eller drikkekar/trug. Det kommer både an på hvilke muligheder du har for strømtilførsel og vandtilførsel, og hvilken type dyr, du har. Start med at vælge om du har kvæg eller heste/får.

Kvæg


Hvis du har kvæg, anbefaler vi både drikkekar og drikkekopper. Her kommer det an på om du har vandforsyning, dér hvor dyrene skal have vand.

Hvis du har mulighed for at trække vand og el ud til marken, kan du sætte en drikkekop op, og slipper for at skulle køre ud med vand dagligt, eller flere gange dagligt.

Hvis du har mulighed for at få vand, men ikke strøm, kan du med fordel købe et frostfrit vandkar. Det holder vandet frostfrit ved hjælp af isolering og en bold, som dyrene skal skubbe ned for at drikke.

Har du mulighed for strøm, men ikke vand på marken, kan du købe et frostfrit vandtrug med termostat. Det skal fyldes med vand manuelt, men regulerer selv temperaturen, så vandet ikke fryser.

Heste/får


Har du heste eller får og kan føre både el og vand ud på marken, vil vi klart anbefale en drikkekop. For de fleste vil modellen være underordnet, men nogle enkelte dyr bryder sig ikke om at skubbe ned på muleplader. For at være på den helt sikre side kan du derfor vælge en model uden muleplade.
Ligesom med muleplader, bryder nogle dyr sig ikke om at skulle presse ned på en bold, for at få vand. Derfor vil et frostfrit vandkar ikke være det oplagte valg. Til gengæld kan du vælge et frostfrit vandtrug med termostat, hvis du har mulighed for at trække strøm ud til marken. 

Opsætning af drikkekopper

 

Fordelen ved en drikkekop er at dine dyr altid har adgang til friskt, frostfrit, rent vand. Den kræver lidt forberedelse at komme i gang med, da den både kræver vand- og strømtilførsel. Men når først koppen er sat op, kræver den meget lidt vedligeholdelse. Det er lidt forskelligt, hvordan du sætter dem op. Disse drikkekopper kan sættes fast på en mur, pæl, termorør, eller anden solid konstruktion. Disse modeller skal fastsættes på termorør, som både beskytter vand- og strømtilførslen.  Sørg for at koppen står i læ, da de ellers kan blive udsat for lavere temperaturer, end de er egnede til.

Opsætning af drikkekar eller vandtrug

Har du ikke mulighed for strømtilførsel på marken kan du med fordel bruge isolerede drikkekar, der kan holde vandet frostfrit ned til -25grader. Har du strømførsel på marken, men ingen vandtilførsel anbefaler vi et frostfrit vandtrug, der automatisk sikrer tempereret vand, så snart temperaturen er under 15 grader.
Det gælder både drikkekar eller trug, at det er vigtigt, at de står stabilt. Det vil sige et støbt underlag, eller fast fliser.
De skal også stå i læ, da de ellers kan blive udsat for lavere temperaturer, end de er egnede til.

Se alle vores drikkekar og vandtrug her.




Frostfri vandtilførsel på marken


Vandtilførslen skal være frostsikret, da der ellers ikke vil komme vand i koppen. Hvis du graver vandrøret/vandslangen ned til frostfri dybde, behøver du kun frostsikringskabler, dér hvor røret/slangen ikke er i frostfri dybde. Med frostsikringskabler omkring hele røret/slangen, behøver du ikke at grave noget ned. Frostsikringskabler skal snoes om slangen med god afstand mellem hver løkke, da der ellers kan ske kortslutninger. For at holde kablet på plads, anbefaler vi at du taper det fast med alutape.  

Det er vigtigt at beskytte kabler og rør, da specielt heste kan finde på at gnave i dem. Løse kabler og rør kan også udgøre fare for skade på dyrene.

Du skal også bruge en termostat. Termostaten afgør hvor meget vandet bliver varmet op, og skal sidde udenfor, så den måler den rigtige temperatur. Det kunne f.eks være på siden af en bygning. Se alle vores termostater her.

Du skal også huske en transformer, da strømmen fra en almindelig stikkontakt ikke vil være tilstrækkelig. Se vores bud på en god transformer til formålet her.

Frostsikring af udendørs vandhaner


Hvis din vandhane sidder udenfor, skal du huske at frostsikre vandhanen. Det kan du gøre ved at køre frostsikringskablet op, så det også dækker hanen. Du kan også investere i en frostsikret vandhane. En frostsikret udendørshane er konstrueret sådan at den ikke fryser, selvom temperaturen falder, og der er stillestående vand.