Odes ATV 650 T3A - sort, inkl. klargøring

Vare nr. 9067519
 På lager

Levering 1-3 dage

Professionel 4x4 ATV, der let trækker alle former for redskaber. Max. speed 40 km/t. Kan indregistreres som traktor eller til godstransport.

ODES 650 T3A er udstyret med 2-cylindret V-Twin 4-takts motor på 649 cc og en CVT gearkasse. Denne cocktail af rå kraft og højteknologisk automatgear gør maskinen i stand til at trække alle former for redskaber. Uanset om du skal trække slagleklippere, trailere, spredere, tromler, sprøjter eller andet fra vores store tilbehørsprogram, så kan ODES 650 klare det uden problemer.

De eneste du skal, er at trykke gashåndtaget i bund, og vælge mellem højt eller lavt gear. Så gearer ATV'en selv op eller ned, alt efter belastning.
ODES 650 er lidt af en basse, for der er noget gods i maskinen: Med en egenvægt på over 400 kg er der ikke sparet på godstykkelsen på de forskellige dele. Derfor er maskinen også udstyret med elektronisk servostyring (EPS), så den er nem at håndtere - også når du skal ta' et skarpt hjørne i skoven.

Og så er der bare god plads til fører og passager! Modellen er lidt længere i chassiset (XL-model) end mange andre ATV’ere. Den længere akselafstand giver bedre køreegenskaber i terrænet, og plads til et større sæde, så der sagtens kan være to på maskinen, hvis I skal en tur ud på marken eller i skoven. Husk, at køres der på offentlig vej, må der kun være 1 person på ATV'en.

ODES 650 er T3A-godkendt, så du kan indregistrere den som traktor, eller til godstransport, og køre med den på offentlig vej. Derfor er den selvfølgelig også udstyret med den helt store LED-lyspakke, med kørelys, langt lys, blinklys, baglygte og nummerpladelys. Og det store, overskuelige LED-display giver dig alt den information du har brug for, mens du kører.

Maskinen leveres med elektronisk skift mellem 2W og 4W-drive, elektronisk indsprøjtning (EFI), hydrauliske skivebremser for og bag, alufælge, og kugletræk som standardudstyr. Og der er stort set ikke noget, den ikke kan slæbe!

Du får en meget alsidig maskine, der kan bruges til hverdagens opgaver som f.eks. at rive gårdspladsen, slå marken, sprøjte for ukrudt, rydde sne, hente tømmer i skoven, køre pæle og tråd ud på folden eller hvad du nu har brug for. Og så er den væsentlig billigere pr. driftstime sammenlignet med en traktor.
Din nye ODES 650 leveres klar til brug: Den er samlet, testet og prøvekørt af værkstedet, så du kan være sikker på, at alt er 100% i orden. Du skal faktisk kun hælde benzin i tanken, og så er du klar til den første køretur.

ODES 650 T3A er elektronisk begrænset til en max. hastighed på 40 km/t, men har du ikke planer om at indregistrere din ATV, kan du få ODES 650 uden T3A-godkendelse. Den model er ikke neddroslet, og har en topfart på 60 km/t, og kan kun bruges på privat grund, ikke offentlig vej. Du finder ODES 650 uden T3A-godkendelse her.

SÅDAN ER REGLERNE I DANMARK
Du kan indregistrere og få plader på en Odes 650 ATV, fordi den er T3A-godkendt. Som udgangspunkt må du ikke køre med en ATV på offentlig vej. Det kræver at du får den indregistreret, hvis du har behov for at færdes på veje og områder, hvor trafikreglerne er gældende. ODES 650 T3A kan indregistreres som traktor eller til godstransport.

Som en traktor
Kravet til dig, som køber, er at dit erhverv er indenfor landbrug, skov eller gartneri, og du skal have et CVR-nummer. Det er altså kun erhvervsdrivende i tre brancher, der kan få en T3A-godkendt ATV indregistreret som en traktor.
For at køre maskinen skal du være fyldt 16 år og ha’ et gyldigt traktorkørekort.
På offentlig vej må der kun være 1 person på ATV’en.

Til godstransport
Der er ikke noget krav til dig som køber – dvs. en privat eller erhvervsdrivende i andre brancher, som f.eks. bygge- og anlæg, kan også få en T3A-godkendt ATV indregistreret, men kun til godstransport.
For at køre maskinen skal du være fyldt 16 år og ha’ et gyldigt traktorkørekort.
På offentlig vej må der kun være 1 person på ATV’en.

OBS! DU SKAL VÆLGE TYPE AF INDREGISTRERING VED BESTILLING af maskinen.
Fælles for begge typer indregistreringer er, at ATV’en max. må kunne køre 40 km/t. 

Bemærk: Alle vores store ATV'er leveres samlet og testet af værkstedet, og der kan derfor være længere leveringstid på ATV'en, end på almindelige varer, især i perioder med spidsbelastning, ferieafvikling m.v. Ønsker du en præcis leveringstid på din nye ATV, så kontakt vores Salgsafdeling på 7021 2626 eller på mail salg@p-lindberg.dk

Gear: CVT, høj, lav, bak, neutral og parkering
Bremser: Hydrauliske skivebremser
Kraftoverførsel: Kardan
4WD-tilkobling: Elektrisk
Foraksel: Differentiale med spærre
Forhjulsophæng: Dobbelt A-arm med støddæmper med 128 mm vandring
Baghjulsophæng: Dobbelt A-arm med uafhængig bagaksel med støddæmper med 140 mm vandring
Elektronisk servostyring (EPS): Ja
Forhjul: 26x9.00-14
Baghjul: 26x11.00-14
Fælg: Aluminium
Mål: L2.462 x B1.229 x H1.458 mm
Tørvægt: 406 kg
Akselafstand: 1.508 mm
Frihøjde: 283 mm

Cylindervolumen: 649 ccm
Motortype: V-Twin, 4-takt, SOHC
Boring x slaglængde: 82-61,5mm
Kompressionsforhold: 10,3 : 1
Elektronisk indsprøjtning (EFI): Ja
Kølesystem: Vand
Tændingssystem: C.D.I
Start: Elstart
Kobling: Centrifugal (tørkobling)
Brændstof: Oktan 92 blyfri eller højere
Tank: 22 liter
Max. hastighed: 40 km/t
Max. belastning inkl. fører: 210 kg
Elektrisk spil: Ja
Farve: Sort

Relaterede varer

Lignende produkter

Anbefalet til dig