Odes ATV 650 - sort, inkl. klargøring

Vare nr. 9067522
 På lager

Levering 1-3 dage

ODES 650 har en topfart på 60 km/t, og kan kun bruges på privat grund, ikke offentlig vej. Maskinen kan ikke indregistreres som en traktor eller til godstransport. Det er en utroligt stærk ATV, der kan trække de fleste redskaber uden problemer, så overvejer du en seriøs opgradering af din gamle havetraktor, skulle du overveje en ODES ATV. 

ODES 650 er en helt igennem lækker ATV. Du får en 2-cylindret V-Twin 4-takts motor på 649cc: En meget kraftfuld motor, men med en rolig motorgang, som gør det til en fornøjelse at ta' en tur ud i marken; og CVT-gearkasse, hvilket svarer lidt til en bil med automatgear - dvs. du skal bare vælge mellem høj eller lav gear, trykke gashåndtaget i bund, og så gearer ATV'en selv op eller ned, alt efter belastningen.

ATV'en leveres med hydrauliske skivebremser for og bag, alufælge, elektronisk indsprøjtning (EFI), og elektronisk servostyring (EPS), og det er en kæmpe fordel, for du får en maskine i 'den tunge ende': ODES'en har en egenvægt på over 400 kg, for der er ikke gået på kompromis med godstykkelsen på delene, så servostyringen gør den nem at håndtere, også når det går lidt stærkt og underlaget er noget ujævnt. ODES 650 har en lidt længere akselafstand (XL model) end de fleste andre ATV i samme størrelse, og det giver ekstra god plads på sædet til en passager, hvis du har en med på turen, og så giver det virkeligt gode køreegenskaber, uanset terræn.

Maskinen er udstyret med kørelys, langt lys, blinklys og baglygte og har et stort, overskueligt LED-display, der giver dig alt den information du har brug for, mens du kører. Der er elektronisk skift mellem 2W og 4W-drive og kugletræk som standard udstyr. Og der er stort set ikke noget, den ikke kan trække! Alt ATV-tilbehør du kan finde hos P. Lindberg - slagleklippere, trailere, spredere, tromler, sprøjter og mere - kan spændes efter en ODES uden problemer, så du får altså en meget alsidig maskine, der kan bruges til lidt af hvert, udover bare en tur ud i det blå: Du kan rive gårdspladsen, slå marken, sprøjte for ukrudt, rydde sne, hente tømmer i skoven, køre pæle og tråd ud på folden eller hvad du nu har brug for.

Har du planer om at indregistrere din ATV som en traktor, eller til godstransport, har vi også ODES 650 med T3A-godkendelse. Modellen er neddroslet til 40 km/t, og opfylder dermed kravet om max. hastighed. Du kan se modellen her.

Din nye ODES 650 leveres klar til brug: Den er samlet, testet og prøvekørt af værkstedet, så du kan være sikker på, at alt er 100% i orden. Du skal faktisk kun hælde benzin i tanken, og så er du klar til den første køretur.

Bemærk: Alle vores store ATV'er leveres samlet og testet af værkstedet, og der kan derfor være længere leveringstid på ATV'en, end på almindelige varer, især i perioder med spidsbelastning, ferieafvikling m.v. Ønsker du en præcis leveringstid på din nye ATV, så kontakt vores Salgsafdeling på 7021 2626 eller på mail salg@p-lindberg.dk

Gear: CVT, høj, lav, bak, neutral og parkering
Bremser: Hydrauliske skivebremser
Kraftoverførsel: Kardan
4WD-tilkobling: Elektrisk
Foraksel: Differentiale med spærre
Forhjulsophæng: Dobbelt A-arm med støddæmper med 128 mm vandring
Baghjulsophæng: Dobbelt A-arm med uafhængig bagaksel med støddæmper med 140 mm vandring
Elektronisk servostyring (EPS): Ja
Forhjul: 26x9.00-14
Baghjul: 26x11.00-14
Fælg: Aluminium
Mål: L2.462 x B1.229 x H1.458 mm
Tørvægt: 406 kg
Akselafstand: 1.508 mm
Frihøjde: 283 mm

Cylindervolumen: 649 ccm
Motortype: V-Twin, 4-takt, SOHC
Boring x slaglængde: 82-61,5mm
Kompressionsforhold: 10,3 : 1
Elektronisk indsprøjtning (EFI): Ja
Kølesystem: Vand
Tændingssystem: C.D.I
Start: Elstart
Kobling: Centrifugal (tørkobling)
Brændstof: Oktan 92 blyfri eller højere
Tank: 22 liter
Max. hastighed: 60 km/t
Max. belastning inkl. fører: 210 kg
Elektrisk spil: Ja
Farve: Sort

Relaterede varer

Lignende produkter

Anbefalet til dig