Sneslynge m/larvefødder, 2-trins

Vare nr. 9066017
 På lager

Levering 1-3 dage

Stor benzindrevet sneslynge med larvebånd, der kan klare store snemængder, og stort set alt slags terræn. Den selvkørende 2-trins snerydder har en 4-takts luftkølet 252cc motor på 5,2 kW. Sneslyngen kan klare en snedybde på 54 cm, har en max. kastelængde på 15 meter, og 6 fremadgående, og 2 bakgear. Der er varme i håndtaget, og i fronten er monteret en LED-lysbjælke, så du kan rydde sne tidligt om morgenen, eller om aftenen, når det er mørkt. Sneslyngen er med rekylstart, og er også udstyret med 230V elektrisk start, så du kan varme maskinen op, inden du skal i gang med snerydningen. Og med en arbejdsbredde på 66 cm kan du hurtigt rydde både fortov, indkørsel og parkeringspladser. Den kraftfulde snefræser er med differentiale, som gør det muligt at dreje sneslyngen let og ubesværet blot ved at trække i håndtaget, som bremser højre hjul, mens det venstre fortsat kører. Så snart du slipper håndtaget, har du igen fuld trækkraft på begge hjul, og kan køre videre i den modsatte retning.

Modsat en standard 1-trins sneslynge, har en 2-trins model den fordel, at isen / sneen først hakkes i stykker i sneglen, og så kaster sneen ud af udkastrøret. Det gør opgaven med at få ryddet arealer, hvor sneen allerede har pakket sig, meget nemmere, end med en 1-trins snerydder, der ikke har en snegl til at hakke isen i stykker. De mange gear gør det let at tilpasse farten til snemængden, og differentialet gør, at du kan vende maskinen på en 5-øre uden problemer. Sneslyngen kan også bruges på ujævne overflader, som perlegrus, da du har mulighed for at justere højden på slæbeskoene - på den måde undgår du, at der kommer sten med ind i sneglen, og ud gennem udkastrøret, og du slipper for skader på f.eks. parkerede biler eller maskiner i det område, hvor der ryddes. Er det først blevet rigtigt koldt, kan du med fordel varme maskinen op med den indbyggede 230V el-start. Det gør også, at du kan ha' din nye snerydder stående f.eks. bagerst i carporten, uden at skulle bekymre dig om, om maskinen nu også vil starte på en rigtig kold morgen. En anden lækker detalje er varme i håndtaget, som gør det lidt mere behageligt at rydde sne, også når det er bidende koldt. LED-bjælken sørger for godt arbejdslys til snerydningen, og selvom der skulle være faldet en halv meter sne i løbet af natten, graver sneslyngen sig let igennem en snedybde på op til 54 cm, og arbejdsbredden på 66 cm gør, at du bliver færdig i en fart. Har du større arealer, asfalterede pladser eller en stor indkørsel, er en benzindrevet sneslynge at foretrække fremfor en eldrevet, for du slipper for forlængerledninger og kabeltromler og skal bare hælde lidt benzin i tanken, og så er du klar til opgaven.

Selvom snerydning med en skovl kan være god motion, så er det ingen hemmelighed, at det er meget belastende for din ryg. Det er tungt arbejde, det foregår i en lidt akavet stilling, og det skal gøres, når det er koldt - alt sammen noget, der belaster din lænd og din ryg hårdt. Med en ny sneslynge slipper du for rygproblemer, og du kan rydde store mængder sne på meget kort tid. Snerydderen kan arbejde på stort set alle overflader, om det er fortov, flisebelægninger, asfalterede pladser, grus arealer eller græsplæner, og LED-bjælken, der er monteret i fronten gør, at du kan rydde sne, også når det er mørkt. Du får en meget kraftfuld maskine i en solid konstruktion, der tygger sig igennem det meste.

Leveres usamlet.

Motor: G250FDS. 1-cylindret, 4-takts, luftkølet
Motorstørrelse: 252cc, 5,2 kW
Omdrejninger: 3.600 rpm
Brændstof: Benzin, Oktan 92
Brændstoftank: 3,0 liter
Motorolie: 10W-40 eller SAE-30
Olietank: 0,7 liter
Tændrør: F7RTC
Elektrodeafstand: 0,7-0,8 mm
Startmetode: Rekylstart og 230V el-start
Gear: 6 frem, 2 bak
Larvebånd: Ja
Differentiale: Ja
Arbejdslys: Indbygget LED-bjælke
Arbejdsbredde: 66 cm
Max. snedybde: 54 cm
Max. kastelængde: 15 meter
Udkast retning: 190 grader
Varme i håndtag: Ja
Lydtrykniveau: 88,1 dB(A)
Lydeffektniveau: 98,96 dB(A)
Vibrationsniveau: 5,013 / 6,648 m/s²
Vibrationsusikkerhed: 1,5 m/s²
Vægt: 110 kg

Relaterede varer

Lignende produkter

Anbefalet til dig