Linhai ATV 300, inkl. klargøring

Vælg farve
46.245,00 kr.
36.996,00 kr. ex. moms
 På lager

Professionel ATV med en motor på 275cc, 4-hjulstræk, topfart på 43 km/t, elektrisk spil og CVT-gearkasse - med en Linhai 300 får du en kraftfuld maskine, der står godt fast uanset terræn, og som er nem at betjene, køre og håndtere – en fed allround maskine med masser af power. Og så gør det jo heller ikke noget, at den ser lidt godt ud!

Linhai 300 kan ikke indregistreres som traktor eller til godstransport - det er en maskine, du kun må bruge på privat grund, og ikke på offentlig vej. Ønsker du at indregistrere din Linhai 300 skal du gå efter en model, der er T3A-godkendt, og dvs. kan indregistreres som traktor eller til godstransport, og den kan du finde her.

Men går du efter en ATV til ejendommen, der skal kunne klare de fleste opgaver på gården, i marken eller i skoven, så er en Linhai 300 et godt valg, for du får hele udstyrspakken fra T3A-modellen med som standard: Vi snakker LED-lygter, digitalt speedometer, elektronisk skift mellem 2W- og 4W-drive blot med et tryk på en knap på styret, lækre sidespejle, alufælge, elektrisk spil i front, kuglekobling i bag, metal-bagagebærere, elektronisk indsprøjtning og hydrauliske skivebremser – der er kort sagt ikke sparet på noget på en Linhai 300.

De 324 kg i tørvægt afslører også, at ATV’en er fremstillet af solide komponenter i en kraftig godstykkelse; en maskine der er designet til at blive brugt, og som kan holde til at blive brugt. Kuglekoblingen i bag gør, at du kan spænde mange forskellige redskaber efter en Linhai 300, og det er faktisk kun de helt store ATV-strigler og slagleklippere, ATV’en ikke kan trække. Det eneste du skal være opmærksom på er farten – kører du for langsomt (under 8 km/t), når du trækker af sted med noget, slider du på koblingen og kan risikere at overbelaste den. Så sæt ATV'en i det lave gear, så motoren arbejder ved lavere omdrejninger, og gi’ den lidt gas: Din ATV skal nok klare belastningen. Og spillet i front er praktisk, hvis du er kørt fast og skal trækkes fri, eller hvis du f.eks. skal trække stammer ud fra skoven.

Din nye ATV leveres klar til brug: Den er samlet, testet og prøvekørt af værkstedet, så du kan være sikker på, at alt er 100% i orden. Du skal faktisk kun hælde benzin i tanken, og så er du klar til den første køretur.

Bemærk: Alle vores store ATV'er leveres samlet og testet af værkstedet, og der kan derfor være længere leveringstid på ATV'en, end på almindelige varer, især i perioder med spidsbelastning, ferieafvikling m.v. Ønsker du en præcis leveringstid på din nye ATV, så kontakt vores Salgsafdeling på 7021 2626 eller på mail salg@p-lindberg.dk

Gear: CVT, høj, lav, bak
Bremser: Hydrauliske skivebremser
Kraftoverførsel: Kardan
4WD-tilkobling: Elektrisk
Foraksel: Med lamel differentiale
Forhjulsophæng: McPherson
Baghjulsophæng: Fast træk (stiv bagaksel)
Elektronisk servostyring (EPS): Nej
Forhjul: 24x8.00-12
Baghjul: 24x11.00-10
Fælg: Aluminium
Mål: L2.160 x B1.140 x H1.270 mm
Tørvægt: 324 kg
Akselafstand: 1.215 mm
Frihøjde: 140 mm

Cylindervolumen: 275 ccm
Motortype: 1 cylinder, 4-takt, SOHC
Boring x slaglængde: 72,5 x 66,8 mm
Kompressionsforhold: 10,3 : 1
Elektronisk indsprøjtning (EFI): Ja
Kølesystem: Vand
Tændingssystem: C.D.I.
Start: Elstart
Kobling: Centrifugal (tørkobling)
Brændstof: Oktan 92 eller 95 blyfri
Tank: 12,5 liter
Max. hastighed: 42 km/t
Max. belastning inkl. fører: 180 kg
Elektrisk spil: Ja
Farve: Sort og hvid

Relaterede varer

Lignende produkter

Anbefalet til dig