Produktbeskrivelse
Sneglemiddel fra Borup Eco, i form af små pellets, der er nemme at strø ud i bede, mellem rækkerne i køkkenhaven, ved hækplanterne, i drivhuset eller hvor problemet er størst i haven. Midlet kan bruges til bekæmpelse af både almindelige snegle og dræbersnegle, og spredes ud mellem planterne på den bare jord, med en afstand af 8-10 cm mellem hver pellet ved moderat snegleangreb. Er du plaget af mange snegle, og især dræbersnegle, kan du forhøje dosis for at opnå en mere effektiv bekæmpelse. En pakke på 1 kg rækker til et område på 260 m², eller til bekæmpelse af ca. 10.000 snegle.
De små pellets udvider sig, når de udsættes for fugt, og langt det bedste tidspunkt at strø produktet ud er enten om aftenen eller tidlig morgen, når jorden typisk er mest fugtig, og sneglene typisk også er mest aktive. Bruger du midlet i dit drivhus, får du også den mest effektive bekæmpelse, hvis jorden du drysser midlet ud på, er lidt fugtig. Sneglemidlet indeholder jernfosfat, som findes naturligt i jorden allerede, og midlet er ikke giftigt for andre dyr, som fx pindsvin. Du kan derfor trygt bruge det i din have, og ved normale nedbørsmængder er produktet effektivt i min. 14 dage. Behandlingen kan gentages op til 4 gange i løbet af en vækstsæson. Kan bruges, også hvis du dyrker dine grøntsager økologisk.
Indhold: 1 kg
Aktivt stof: Ferrifosfat 8,1g pr kg (0,81% w/w)