Fri fragt på ordre over 2.500 kr. inkl. moms Dag til dag levering 14-dages fuld returret
Tlf. 70 21 26 26, Hverdage 8:00-16:00

REGLER OMKRING

MARKERINGSLYS OG ROTORLYS

Er du i tvivl om hvilken type af lys du skal bruge? Så er du altid velkommen til at kontakte os, alle hverdage fra 8-16

Se hele sortimentet

Hvad er markeringslys?

Et markeringslys er et lys eller en lygte, som viser andre trafikanter, hvor bredt dit køretøj er, og om de skal være særligt opmærksomme på dit køretøj. Hvis du er fører af et køretøj, sørger markeringslys for at du gør opmærksom på at andre køretøjer skal passe på. Markeringslys viser andre trafikanter at de skal være opmærksomme på et bredt eller langsomkørende køretøj. Reflekser og markeringslys øger sikkerheden for alle trafikanter.
Se hele udvalget her 

Typer af markeringslys. Der findes flere forskellige typer af markeringslys. De har forskellige funktioner, alt efter hvor de er placerede. Hertil er der også forskellige lovmæssige krav. Et fælles krav for alle typer, er at lygterne og reflekserne skal være hele, rene, og virke. Hos P. Lindberg går vi meget op i din sikkerhed, og tilbyder derfor kun markeringslys i topkvalitet. Der er forskellige regler for markeringslys. Dog er nogle regler universelle, og gælder for alle salgs køretøjer. Du skal altid have en rød markeringslygte til at pege bagud, hvid lygte til at pege fremad og gul ud til siden. Er du i personbil eller større køretøjer, skal man have en rød advarselstrekant med i køretøjet, hvis ulykken er ude og sættes på jorden ved uheld. Trekanten skal altid placeres bagud vendt, og have en spids vendt opad. Traktorer skal have monteret en stor trekant bagpå

Hvad er rotorblink?

Rotorblink er lamper, der drejer 360 grader. De er perfekte til montering på taget af dit køretøj eller anhænger. De benyttes generelt som ekstern lygteføring, hvis man skal spænde en påhængsvogn eller redskab bag på sit køretøj. Så er det ikke længere muligt at se dens originale lys, fordi påhængsvognen eller redskabet dækker for lyset. Du skal derfor anvende markeringslys på påhængsvognen eller redskabet. Men det er også nødvendigt at benytte rotorblink, som en ekstra lygteføring. Det gør at der igen er et tilstrækkelig lys på køretøjet, for at kunne køre sikkert og blive set. De har dog flere funktioner. Rotorblinket kan bruges til at varsle andre om en igangværende redningsaktion eller farligt arbejde.
Se hele udvalget her 

Generelle regler for rotorblink. Rotorblink er en sikkerhedsforanstaltning for tydeligt at kunne markere noget. Loven for rotorblink er at rotorblinket på motorredskabet skal tændes i takt med lystændingstiden, hvis bredden på dit køretøj er mere end 2,55 meter. Hvis et køretøj har udragende dele svarende til 1 meter frem, 2 meter bagud eller 15 cm til siden, uanset hvilken side. Så skal rotorblinket være tændt hele tiden. Disse regler er også gældende, hvis traktorer eller påhængsredskaber, så som gylletank, storrive, snittevogn osv. overstiger bredden på 2,55 meter. Der skal rotorblinket også være tændt udenfor lygtetændingstiden.

Regler for små køretøjer, store køretøjer og påhængsvogne

Små køretøjer, som personbil Der er få krav og regler for markeringslys til personbil. Et krav er at der skal være lys på nummerpladen. Nummerpladelygterne skal belyse nummerpladen med hvidt lys, så nummerpladen kan aflæses på 20 meters afstand. Personbiler skal følge lystændingstiden ift. hvornår lyset skal være tændt. For små køretøjer som en almindelig personbil er det ikke nødvendigt at have rotorblink. Bilen er udstyret med tilstrækkeligt lys.

Store køretøjer I bekendtgørelsen om anvendelse af afmærkningslygter står der følgende: ”§ 1. Køretøj, der er særligt indrettet til at udføre arbejde på vej, kan være forsynet med en eller flere afmærkningslygter, som afgiver gult blinkende lys, der er synligt fra alle sider. Lygterne kan anvendes, når køretøjet under arbejde på vej enten holder stille, hvor standsning eller parkering ikke er tilladt, eller kører på en måde, som er i strid med færdselsreglerne eller kan medføre fare for andre trafikanter.” Du kan læse resten af bekendtgørelsen på retsinformationens hjemmeside. Hvis bredden på dit køretøj overstiger 1,6 meter, skal der være monteringslys i form af hvide reflekser monteret fremadrettet. Hvis køretøjet derimod er bredere end 2.55 meter, er der krav om andre reflekser og mulighed for benyttelse af rotorblink. Dette gælder alle køretøjer som lastbiler, traktorer, motorredskaber, påhængsvogne og påhængsredskaber. De nye krav er gældende for køretøjer købt eller ibrugtaget fra 1. september 2019. De gældende regler for markeringslys på køretøjer som har en længden (inklusive trækstang) der overstiger 6 m. er:

  • Du skal have 3 gule sidemarkeringslygter på hver side.
  • Der skal være to bagudrettede røde baglygter.
  • Der skal være blinklys og stoplygter.

Hvis dit køretøj overstiger længden på 26 meter eller har en bredde på 2,85 meter, skal det kategoriseres som særtransport. Her er det vigtigt at du har et rotorblink, som er tydeligt for alle vinkler af køretøjet. Hvis en ikke er tilstrækkelig, skal du påsætte to rotorblink. Fordi dit køretøj er meget stort, skal du købe en stor reflekterende trekant. Advarselstrekanten skal både være forud og bagud vendt, når dit køretøj er en særtransport. Denne trekant skal også benyttes hvis du er et langsomkørende køretøj. Du skal bruge en gul afmærkningslygte, for at indikere at du er en særtansport med lav hastighed. Der skal være én eller flere afmærkningslygter, så afmærkningslygterne er synlige fra alle vinkler af køretøjet. Her ville et rotorblink være oplagt. Rådet for sikker trafik anbefaler altid at have en ekstra afmærkningslygte, så sikkerheden er i top fra alle vinkler af køretøjet.
Se udvalget her

Risikable forhold og sikkerhed

Hvis du arbejder under risikable forhold, er markeringslys vigtigt. Det kan være du er chauffør af godstransport, og skal transportere i alt slags vejr. Så kan du på et tidspunkt blive udsat for risikable vejrforhold. Det kan være en tyk tåge, hvor sigtbarheden er meget dårlig, eller en snestorm, hvor vejen er glat. Ved dårlig sigtbarhed, er det vigtigt med lys og reflekser på køretøjerne. Ved særtransport kan rotorblink gøre dig ekstra synlig, fordi lyset drejer rundt. Men du kan også være asfalts arbejder, som står meget udsat på motorvejen, og derfor er det vigtigt at gøre opmærksom på sig selv.

Ligeledes er rotorblink en sikkerhedsforanstaltning i værkstedet. F.eks. skal et ventilationsanlæg til svejsning være forsynet med en kontrolanordning, som udleder et tydeligt signal. Dette skal være visuelt. Hertil kan du benytte et rødt rotorblink.

Ved redningsarbejde øger markeringslys og rotorblink sikkerheden, fordi man kan gøre andre trafikanter og forbipasserende opmærksomme på uheldet. Især hvis redningsarbejdet forgår i de mørke timer af døgnet, er det vigtig med advarselslamper. De skal markere der er sket et uheld, og at redningsfolk kan gå rundt f.eks. på motorvejen.

Hvis der skulle opstå spørgsmål, står vores personale klar med hjælp. Du kan kontakte os på mail: 
[email protected] eller på telefonen: 7021 2626 i alle hverdage mellem 8:00-16:00.

Regler for bløde trafikanter

Som blød trafikant, er det vigtigt at dit køretøj kan ses fra alle vinker, specielt i mørke. Bløde trafikanter er den gruppe af trafikanter, som har den højeste skadesrate. Skadesraten er høj, fordi en blød trafikant ikke er beskyttet af sit køretøj, og derfor blottet for omgivelserne. Blødetrafikanter er f.eks. fodgængere, løbehjulsbrugere, cyklister, samt scooter- og motorcykelbrugere. Rådet for sikker trafik har opsat følgende krav for at du kan færdes sikkert i trafikken: ⋅ Din cykel skal have flere typer reflekser, for at man tydeligt kan se dig. ⋅ Du skal have en hvid refleks, der er synlig forfra. ⋅ Du skal have en rød refleks, der er synlig bagfra. ⋅ Du skal have to gule reflekser på hver pedal. ⋅ I begge dine cykelhjul skal du enten have en gul refleks, eller hvide reflekterende dæk.

Dine markeringslys skal være synlige og rengjorte. 


IP-Kode, beskyttelsesgraden af markeringslys og rotorblink

IP står for ”Ingress Protection”, som er en international standard for elektrisk udstyr, og en del af strømbekendtgørelsen i den danske lovgivning. Det er en måleenhed for beskyttelsesgraden af det elektroniske udstyr.

Tabeller her viser hvor modstandsdygtigt dit udstyr er. Det kan aflæses på de 2 cifre i modellen. Hvis rotorblinket et IP-65 godkendt, betyder det at rotorblinket er støvtæt, og beskyttet mod vandstråler. Det første ciffer indikerer, hvor modstandsdygtig den er overfor genstande og partikler. Det andet ciffer betyder hvor modstandsdygtig den er over for vand og tryk.

Du kan i tabellen se den fulde skala af IP-kodningen.

IP65



Genstande
Væsker
Nr.Beskyttelse mod faste partiklerNr.Beskyttelse mod indtrængning af vand
0 Ubeskyttet 0 Ubeskyttet
1 Berøringsskærmet
1 Beskyttet mod vanddråber
2Berøringssikkert for genstande over 12.5 mm
2Beskytte mod vanddråber med 15 ° vinkel
3Berøringssikret for genstande over 2,5 mm3Beskyttet mod regn
4Berøringssikkert for genstande over 1 mm4Beskyttet mod oversprøjtning
5Støvskærmet5Beskyttet mod vandstråler
6Støvtæt6Beskyttet mod kraftige vandsprøjt

7Beskyttelse mod kortvarig nedsænkning i vand
8Beskyttet mod langvarige nedsænkning i vand (Vandtæt)
9Beskyttet mod højt tryk og høje temperaturer