Hvordan laver du en røget dyrekølle?
Tid: 4-6 dage inkl. Saltning
Røgflis: Bøgetræ for den klassiske røgede smag. (du kan også bruge kirsebærtræ for en sød smag, eller blande flisen). Temperatur: 90-110°C
Det skal du bruge til at lave en røget dyrekølle:
- Røgeovn
- Blæser
- Røggenerator
Ingredienser til dyrekølle:
- Dyrekølle (rådyrkølle)
- Sukker
- Køkkensalt
- Nitritsalt (valgfrit)
- Krydderier efter egen smag som f.eks. enebær, peber eller laurbær
Fremgangsmåde til røgning af dyrekølle:
- Rens dyrekøllen for hinder, sener og urenheder
- Lav en saltlage med 60 g salt og 20 g sukker pr. liter vand.
- Læg dyrekøllen i saltlagen i en lukket beholder, kødet skal være helt dækket. Lad den trække i 3-5 døgn ved ca. 5°C i køleskabet.
- Skyl dyrekøllen af under vand, og dup den tør med et klæde. Tilføj de valgfrie krydderier.
- Hæng kødet til tørre i røgeovnen med en blæser i 3-6 timer. Sørg for at fugt kan komme ud af ovnen under tørring.
- Når kødet er færdigt med at tørre, og har et tyndt fedtet lag, kan du begynde røgningen.
- Tænd røgeovnen ved 90-110°C, og læg røgflisen i røggeneratoren.
- Dyrekøllen skal røges i 3-5 timer, eller til en kernetemperatur på 58-65°C.
- Lad køllen hvile i 20-30 min før du udskærer det.
Tip: Kan spises lige efter det er færdigt i røgeovnen, eller vakuumpakkes for en holdbarhed på 1-2 uger i køleskabet ved 5°C.
Hvad er forskellen på varmrøgning og koldrøgning?
Grundlæggende viden om varmrøgning:
- Den normale temperatur ved varmrøgning er 40-90°C, og varer typisk 30 minutter til 4 timer.
- Tilbereder kødet og giver en kraftig røgsmag til maden.
- Har brug for stabil temperatur, for at sikre at kødet er gennem tilberedt og sikkert at spise.
- Korrekt saltning og god luftcirkulation, er nødvendig for at sikre en god smag
- Bruges ofte til ørred, kylling, bacon, andebryst og pølser.
- Det skal du bruge til varmrøgning: Røgeovn, røggenerator og røgflis
Nødvendig information om Koldrøgning:
- Den normale temperatur ved koldrøgning er 15-25°C, og tager 12 til 48 timer.
- Perfekt til konservering af kød, og giver kødet en mild røgsmag.
- Kræver en konstant temperatur, korrekt saltning og god luftcirkulation for at mindske bakterievækst og give god smag.
- Hoveddelen af kød der er koldrøget, skal enten koges, bages eller modnes, før det er sikkert at spise.
- Koldrøgning bør primært foregå i de kolde måneder, på grund af behovet for en lav temperatur.
- Benyttes som regel til laks, bacon, skinke samt nødder og smør.
- Udstyr til koldrøgning: Røgeovn, koldrøgningskit og røgflis
Alle vores røgeovne fra Borniak kan med det tilhørende koldrøgningskit bruges til både varm og koldrøgning.
Find alt til kold og varmrøgning her
Hvilken flis skal jeg bruge til røgning?
Røgeflis er ideelt til varmrøgning, det giver kraftig og hurtig røgudvikling ved høje temperaturer. Røgsmuld er god til koldrøgning, det giver mange gløder, men genererer ikke meget varme.
Vores røgeovne, kommer med et koldrøgningskit, her kan du bruge almindelig røgflis til koldrøgning. Koldrøgningsadapteren sørger for at der ikke genereres høj varme, og sikrer et fantastisk resultat.
Hvilken træsort skal du vælge til din røgning?
Røgflis af bøgetræ: Bøgetræ er hvis du gerne vil have en klassisk røgsmag. Velegnet til alle typer kød, fisk, grøntsager, nødder og ost.
Røgflis af elletræ:
Elletræ giver en let sødlig smag.
Fungerer til alle typer kød, fisk, skaldyr, grøntsager og ost.
Røgeflis af Kirsebærtræ: Kirsebærtræ tilfører en sødlig, mild og frugtagtig smag. Rigtig god til pulled pork, skinke, fisk og grøntsager – Kan også anvendes til andre typer kød.
Hvilken røgeovn skal jeg vælge?
Det rigtige valg af røgeovn afhænger af dit behov, og hvor meget du vil bruge den. Vi tilbyder et udvalg af røgeovne i forskellige størrelser og forskellige funktioner, så du nemt kan finde den model, der passer til dig.
Vores sortiment består af 4 modeller, som alle fås i to størrelser:
70 liter – ideel til hobbybrug og mindre produktion
150 liter – til professionel brug og større produktioner
Standard røgeovne
UWD: En enkel og pålidelig røgeovn med præcis digital temperaturstyring op til 120°C. Perfekt til både koldrøgning og varmrøgning.
UWDW: En moderne røgeovn med WiFi og app-styring, så du kan overvåge og styre røgningen direkte fra din telefon. Ovnen kan varme op til 120°C og er velegnet til både koldrøgning og traditionel røgning.
Røgeovne med BBQ-funktion
BBDS: Premium røgeovn i rustfrit stål, der er designet til udendørs brug. Den er både velegnet til traditionel røgning, og som slow smoker til BBQ, da temperaturen kan indstilles elektronisk op til 150°C.
BBDSW: Stor røgeovn i rustfrit stål med WiFi- og appstyring. Modellen kan arbejde op til 150°C og leveres med to kernetemperaturfølere samt mulighed for tidsindstilling – perfekt til avanceret røgning og BBQ.
Se alle røgeovne her