Dybdegående rengøring med kraftig damp og sug. Gør hovedrent i hele hjemmet med en damp- og tæpperenser. Uanset om du skal fjerne svære pletter fra gulvtæppet, rense bilsæderne i dybden, vaske vinduer, friske gardinerne op, eller rengøre fugerne i brusenichen, leverer maskinen et professionelt resultat. Damp- og tæpperenseren kombinerer vandspray, skrubning og en kraftig sugeevne, så snavset trækkes helt ud af tekstilerne og over i maskinens store vandtank til snavset vand. Og til dig, der helst vil bruge så lidt kemi som muligt i hjemmet, er dampfunktionen en fantastisk metode til at rengøre i dybden, helt uden skadelige stoffer.
Model DKT283 er udstyret med 4 smarte rengøringstilstande, så du kan tilpasse maskinen præcist efter rengøringsopgaven:
- Koldt vand med sug: Til almindelige pletter og hurtig opfriskning af tekstiler.
- Varmt vand (60°C) med sug: Opløser fedt og genstridigt snavs meget mere effektivt end koldt vand.
- Damp (100°C) med sug: Til dybdegående desinficering og pletfjerning i tykke tæpper og møbler.
- Kun damp: Perfekt til at dampe/stryge krøllet tøj og gardiner, eller til at løsne snavs på hårde overflader.
Med de to store vandtanke på over 1,5 liter kan du arbejde længe uden afbrydelser. Maskinen leveres desuden med en række forskellige mundstykker, så du nemt kan skifte fra tæpperens til vinduesvask eller tøjdampning på få sekunder.
Pakken indeholder:
1 x damp- og tæpperenser
1 x standard damp- og sugebørste
1 x fugemundstykke
1 x strygebørste
1 x vinduesbørste
Effekt: 1,8 kW (0,6 kW sugemotor / 1,2 kW varmelegeme)
Sugeevne: ≥16 kPa
Opvarmningstid (damp): Klar på kun 30 sekunder
Vandtank, til rent vand: 1,6 liter
Vandtank, til snavset vand: 1,5 liter