Hvid, halvgennemsigtig vækstdug med en bredde på 4,2 meter, til brug i haven / køkkenhaven. Fiberdugen beskytter dine planter og frø mod frost, vind og insekter/skadedyr og lægges direkte over rækkerne i køkkenhaven, de ny-anlagte bede eller den nysåede græsplæne. Vand, lys og luft trænger nemt igennem dugen, men samtidig holder dugen på temperaturen og på fugtigheden, så planterne / frøene får de mest optimale vækstbetingelser. Du kan også med fordel bruge fiberdugen til væksttunneler, for mange afgrøder i køkkenhaven vokser rigtig godt under en dug, som fx salat, blomkål, hvidkål, rødkål, radiser og gulerødder, og står afgrøderne beskyttet i en tunnel, kan du både starte lidt før med såning / udplantning på friland, og forlænge sæsonen et par uger i efteråret.
Lægger du dugen fladt ud på jorden, skal du være opmærksom på, at dugen ikke er for stram - planterne skal ha' plads til at vokse. Samtidig skal du også huske på, at temperaturen under fiberdugen vil være lidt højere end over dugen, så pas på med at det ikke bliver for fugtigt under dugen, så du får problemer med råd i planterne. Planterne bør tilses jævnligt for at sikre, at de udvikler sig på bedst mulig måde, og på meget varme dage, bør du helt fjerne dugen for ikke at risikere at planterne overopheder og tager skade.
Den hvide fiberdug her har forstærkede kanter, så dugen ikke flosser i siderne. For at sikre, at vinden ikke løfter dugen, kan du forankre dugen med fx sten, jord, brædder og lignende. Du kan sagtens genbruge din vækstdug: Når sæsonen er ved at være slut, skal løs jord rystes / børstes af, og dugen skal tørre helt op. Når den er tør kan du folde den sammen og stuve den af vejen, indtil det bliver forår igen.
Materiale: UV-bestandig polypropylen (PP)
Farve: Hvid
Vægt: 23 g/m²
Mål: B4,2 x L100 meter