Med Fumagri OPP får du en både nem og effektiv desinfektion af dine stalde, siloer og avlsbygninger - Produktet fjerner bakterier, virus og skimmel, som fx salmonella, stafylokokker, listeria, H9N2 (fugleinfluenza), Newcastle disease, svinepest m.v., og er særdeles velegnet i grise- og fjerkræproduktion.
Fumagri OPP er utroligt let at bruge: Efter rengøring og normal desinfektion af den tomme bygning, og efter evt. ny strøelse er lagt ud, placeres beholderen i lokalet. Alle indgange (døre og vinduer) lukkes, ventilationen slukkes, og dåsen placeres på en varmebestandig overflade, fx et par fliser. Alt brændbart materiale fjernes i en afstand af min. 1,5 meter omkring beholderen. Dåsen vendes et par gange (for at løsne pulveret); låget åbnes, og vægen tændes. Når røgen begynder at stige op, sættes det perforerede låg på, og du kan forlade bygningen.
Røgen stiger nu langsomt til vejrs, og trænger ind i alle kroge og hjørner af lokalet, også de svært tilgængelige steder som ved almindelig desinfektionsmetoder kan være svære at behandle.
Arbejdsgang
Før behandling: Rengør og desinficer lokalet som vanligt
Kontakttid: 15 timer
Efter behandling: Lokalet ventileres i min. 1 time
Genbehandling: Mindst 24 timer mellem hver behandling
Indhold: 200 gram
Række-evne: 250 m²
Bemærk: Er lokalerne du vil desinficere på over 250 m², kan du bruge flere dåser, placeret med ca. samme afstand imellem dåserne. Når vægen skal tændes, skal du starte med den dåse, der er længst væk fra udgangen.
Biocidholdigt produkt
Indeholder: Biphenyl-2-ol
Opbevaring: Tørt
Holdbarhed: 24 måneder fra produktionsdato
Produktet kan i sjældne tilfælde - hvis lokalet er lidt fugtigt, eller i samspil med andre kemikalier - forårsage en gul eller pink misfarvning på overflader af polymermaterialer (plast; cellulose). Kun til brug i lokaler, hvor fødevaregodkendelse ikke er påkrævet.
- Fare
- H314: Forårsager svære forbrændinger af huden og øjenskader
- H317: Kan forårsage allergisk hudreaktion
- H351: Mistænkt for at fremkalde kræft.
- H410: Meget giftig med langvarige virkninger for vandlevende organismer
- P260: Indånd ikke pulver/røg/gas/tåge/damp/ spray.
- P272: Tilsmudset arbejdstøj bør ikke fjernes fra arbejdspladsen.
- P273: Undgå udledning til miljøet.
- P280: Bær beskyttelseshandsker/beskyttelsestøj/øjenbeskyttelse/ansigtsbeskyttelse.
- P302 + P352: VED KONTAKT MED HUDEN: Vask med rigeligt vand/...
- P304 + P340: VED INDÅNDING: Flyt personen til et sted med frisk luft og sørg for, at vejrtrækningen lettes.
- P305 + P351 + P338: VED KONTAKT MED ØJNENE: Skyl forsigtigt med vand i flere minutter. Fjern eventuelle kontaktlinser, hvis dette kan gøres let. Fortsæt skylning.
- P312: Ring til en GIFTINFORMATION/læge/… i tilfælde af ubehag.
- P501: Indholdet/beholderen bortskaffes efter gældende regler