Er du også træt af at kålsommerfuglens larver får sig en gratis frokost i din køkkenhave, fuglene spiser dine jordbær, eller hvepsene stjæler dine vindruer i drivhuset, så kan du nemt og helt uden at bruge gift sætte en stopper for det med et insektnet. En sommerfugl lægger op til 50 æg, gerne på undersiden af et blad, og larverne kan i løbet af ganske få dage ødelægge dine afgrøder. Med et finmasket insektnet - kålnet kan du skærme planterne af for insektangreb, og nettet er lige til at lægge henover rækken i køkkenhaven. Nettet er UV-stabilt, slipper både lys og luft igennem til planterne, og beskytter mod insekter og fugle. Leveres inkl. pløkker til fastgørelse i jord. Farve: Hvid.
Vælg mellem to størrelser; 2x5 meter med 6 pløkker, eller 3x6 meter med 8 pløkker.
TIPS
Første generation af sommerfugle hvert år klækkes fra pupper, der har overvintret, så de er tidligt på vingerne (typisk første uge i maj), og der kan være 3 generationer i løbet af en sæson. Det er derfor en god idé at beskytte dine planter fra start til slut, for der er sommerfugle i Danmark fra slut april til langt hen i oktober. Larverne er ikke særligt kræsne, men noget tyder på, at de er knap så vilde med palmekål og rød grønkål, som med alle andre kålsorter. Så måske vil dit udbytte blive større, hvis du prøver en af de to sorter.