Produktbeskrivelse
Meget kraftigt 230V elhegn, Titan NI20000D, til store og lange indhegninger og folde, med og uden bevoksning, hvor der går heste, kvæg, geder, får, vildsvin eller grise. Hegnsapparatet slår med hele 20 J, og er fremstillet i solidt plastic, med hul til ophænging bagpå. Du har mulighed for at tilslutte hegnet på to måder, så det yder enten max. eller reduceret spænding (halv kraft) - du kan f.eks. bruge max. spænding i de kolde perioder hvor dyrene har vinterpels, og derfor er mindre følsomme overfor hegnet, og reduceret spænding til mindre indhegninger og folde.
På fronten af elhegnet er der to kontrollamper: Den øverste viser hegnets udgangsspænding i kV, og blinker grønt ved en spænding på min. 3,5 kV. Falder spændingen til under 3,5 kV blinker lampen rødt. Den nederste viser spændingen på jordforbindelsen, og vil blinke rødt hvis spændingen er over 1,0 kV, og blinke grønt ved spænding fra 0 op til 1,0 kV. På den måde kan du på afstand se, om hegnet er tilsluttet og fungerer som det skal.
Elhegnet leveres inkl. et gult advarselsskilt (10 x 20 cm), du kan sætte på tråden.
Længde på kabel: 100 cm (type H05RN-F 2x0,75 mm²).
CE, EN60335-2-76 og IP44 godkendt.
Anbefalet antal jordspyd: 5+
Mål: L21 x B10 x H28 cm
Vægt: 2,75 kg