Frostfrit vandtrug m/termostat

Vare nr. 9066458
 På lager

Levering 1-3 dage

Frostfrit vandtrug på 65 liter til dine heste, der sikrer tempereret vand, når temperaturen er under 15°C. Et opvarmet vandtrug kan bruges både udendørs i folden og indendørs om vinteren, f.eks. i u-isolerede stalde og bokse. Det frostfrie drikketrug har indbygget termostat, 10-liters skala på indersiden, og leveres inkl. 2,5 meter kabel, og en båndsurring, så du kan fastgøre vandtruget til f.eks. en pæl - på den måde undgår du at dyrene skubber rundt med truget og ødelægger det. Du kan bruge truget til både heste og kvæg.

Det frostfri vandkar er formet som en keglestub, så det står ekstra solidt, og den øverste kant er støbt ud i et stykke, og uden skarpe kanter eller samlinger - det sikrer, at dyrene ikke kommer til skade, og at der ikke kan trænge vand ind til termostaten i truget. Du slipper for at købe og montere kabel og transformer, og skal blot tilslutte vandtruget til en 230V stikkontakt.

Drikketruget kan holde vandet frostfrit ned til -20 til -25°C, afhængig af hvor du placerer det, hvor meget vand du fylder i, og hvor udsat truget er for blæsten. Drikketruget er selvfølgelig især velegnet om vinteren, men kan også med fordel bruges til heste i de kølige forårs- og eftersmåneder, da mange heste ikke tåler iskoldt vand særligt godt. Vandtruget er fremstillet af fødevaregodkendt HDPE-plast med høj slidstyrke og slagfasthed, og termostaten og de elektriske dele i truget er produceret i overensstemmelse med kravene til CE-mærkning - begge dele er med til at sikre en lang levetid.

Farve: Grøn

Lignende produkter

Anbefalet til dig