Hønsehus begyndersæt - udvidet

Vare nr. 9067614
 Ikke på lager

Høns i haven er en hobby flere og flere familier kaster sig over, og det er forståeligt nok, for høns er en både sjov, hyggelig og meget givende hobby. Høns er forholdsvist nemme at holde, og kræver ikke meget i forhold til, hvad du får til gengæld, for der er nemlig rigtig mange gode grunde til at holde høns:

- du bliver selvforsynende med æg
- du får en hyggelig hobby, der skaber liv i haven
- du får god gødning til køkkenhaven og alle dine bede
- du får hjælp til kampen mod dræbersnegle, hvis du lukker hønsene ud i haven
- du kan blive selvforsynende med hønsekød

Hvad skal du bruge for at komme i gang?
Først og fremmest skal du bruge et godt og solidt hønsehus, så dine høns har et sted hvor de kan søge i ly for vejret, sove om natten, og ikke mindst lægge æg. Vores anbefaling er, at du vælger et hønsehus, der giver nem adgang til at fodre og vande, gøre rent, og samle æg ind: Vores hønsehus har en god ståhøjde i hønsegården, og adgang til redekasserne på udvendig side, samt en stor udtræksbakke i bunden, så det er nemt og hurtigt at gøre rent. Du kan stå udenfor og samle æg ind, og med en højde på 160 cm behøver du ikke kravle rundt, når du skal ind med foder, skaller eller rent vand. Det udvidede begyndersæt består af et stort hønsehus med hønsegård, et fodertårn til 9 kg foder, en 10 liters vandautomat, 25 kg presset halm til strøelse i bunden, 5 kg halm til redekasserne, samt 15 kg hønsefoder og 15 kg knuste muslingeskaller, som høns har brug for til æglægningen. Og så får du også 10 æggebakker med plads til 10 æg i hver bakke, 2 fodertønder der hver kan rumme 8 kg foder eller skaller, og en ekstra hønserede, som kan monteres inde i hønsehuset, hvis du ikke synes, den todelte redekasse på siden er nok til dine høns. Hønsene skal du selv sørge for, men resten leverer vi.

Hvor mange høns skal du starte med?
Vigtigst af alt er næsten, at dit hønsehus kan vokse i takt med størrelsen på din hønseflok - vores hønsehus kan udvides med ekstra moduler til hønsegården, så du er fremtidssikret, hvis du over tid får flere høns end du starter op med. Der er selvfølgelig forskel på høns, men i snit - afhængig af race, alder og årstid - lægger en høne 1 æg i døgnet. Så kan du selv regne ud, hvor mange høns du skal ha' for at være selvforsynende med æg. Hvor meget plads du har brug for, afhænger også af racen, for høns kommer i mange forskellige størrelser, fra helt små dværghøns til meget store hønseracer, men en tommelfingerregel er, at hver høne har brug for ca 0,5 til 1 m³ plads for at trives. Bor du i byen, så tjek med Borgerservice inden du starter dit projekt op: Der kan være lokale bestemmelser, men som regel må du gerne holde høns i byen, dog ikke en hane. Du kan også med fordel kigge lidt på de mange hønsegrupper, der findes på de sociale medier, for nogle racer er prima æglæggere, mens andre er gode til middagsbordet; nogle racer er nemme at gøre tamme, mens andre er mere livlige af natur.

Hønsehuset leveres usamlet, men i faste moduler, så det er hurtigt og nemt at samle. Bolte og skruer til montering følger med, og huset leveres inkl redekasse (2-delt), siddepinde (4 stk), hønsestige, udtræksbakke og løbegård med dør.
Materiale, hus: Sortbejdset træ
Materiale, tag: Asfaltbelægning
Hus, størrelse: 1 m³
Løbegård, størrelse: 5,2 m³
Trådnet, løbegård: 0,9 mm svejset tråd, maskestørrelse 12x12 mm
Mål, totalt: H160 x B160 x L240 cm
Mål, redekasse, H35 x D40 x L50 cm
Vægt, totalt: 100 kg

Relaterede varer

Lignende produkter

Anbefalet til dig